Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yaya til politiet: Klubben tager sig af bøden

23.05.2015 Kl. 13:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Yaya Touré blev stoppet af politiet, da han kørte på motorvejen M6 i sin Porsche i onsdags. Den 32-årige midtbanespiller fortalte politiet, at Manchester City ville tage sig af papirarbejdet, der hører med til at få en fartbøde.

– Bare rolig, en eller anden fra klubben vil tage sig af det. De klarer alt papirarbejdet, sagde Touré ifølge Daily Mail.

Touré fik lov til at køre hjem, men måtte aflevere sit kørekort til politiet, og han kan se frem til at blive indkaldt til retten.

– Han virkede totalt ligeglad, da han blev stoppet, og han lod bare til at tænke, at det nok skal blive ordnet. Det var ironisk, at han blev stoppet på vej til Manchester, når det ser ud til, at han ikke kan vente med at komme væk derfra, har en kilde, ifølge Daily Mail, udtalt.

I de seneste mange måneder er han blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra klubben, og specielt Inter har været inde i billedet. Men lige nu bør Touré måske snarere koncentrere sig om den kommende tur i retten.

– Omkring 09.40 onsdag d. 20. maj stoppede politibetjente et køretøj, der kørte 200 kilometer i timen i nordgående retning ad M6. Føreren, en 32-årig mand fra Chesire, vil blive indkaldt til stævning i en ret inden for kort tid, lyder det fra en talsmand fra Staffordshire politiafdeling. 

Annonce