Real Madrid har stjerner tilbage mod Manchester City
Real Madrid drager til Manchester City i aftenens returkamp i Champion Leagues ottendedelsfinale, hvor de modtager et stort boost i truppen.
Det første møde endte med en syngende lussing til den engelske storklub, der tabte med hele 3-0 i den spanske hovedstad.
Opgøret på Santiago Bernabeu sluttede således med en 3-0-sejr til Los Blancos, hvor Federico Valverde leverede sit første hattrick for den spanske kongeklub.
Dermed skal Pep Guardiola og kompagni stable en stor præstation på benene, hvis de vil videre til kvartfinalerne i den prestigefyldte turnering.
Før braget er det dog kommet frem, at Real Madrid har flere stjerner tilbage i truppen.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl tager temperaturen på det danske landshold, som møder Nordmakedonien den 26. marts i Parken. Sådan skal Brian Riemer stille op.
Boost til Real Madrid
På den officielle trupliste fremgår både Jude Bellingham, Kylian Mbappé og Álvaro Carreras.
Dermed får cheftræner Alvaro Arbeloa et markant boost til alle kæder før mødet med The Sky Blues.
Carreras er den foretrukne venstre back, Bellingham har defineret midtbanen og Mbappé er klubbens absolutte topscorer.
Der er kick-off klokken 21.00 på Etihad Stadium.
Andetsteds er det kommet frem, at en stor dansk stjerne er blevet skadet før VM-skæbnekampen senere på måneden. Læs mere.



















