Reece James går ned i løn: Sådan hænger ny kontrakt sammen
Fredag kunne Chelsea annoncere, at klubbens anfører Reece James har underskrevet en ny kontrakt frem til sommeren 2032.
Dermed er englænderen endnu en af de mange spillere i klubben, som har kontrakt mange år frem i tiden.
Normalvis er en ny kontrakt for en spiller på toppen af sin karriere ensbetydende med en lønstigning, men det er ikke tilfældet for Reece James.
Brian Riemer har besluttet, hvem der står på mål for Danmark mod Nordmakedonien
Ifølge The Athletic tjente han omkring 2,1 millioner kroner om ugen i sin tidligere kontrakt, hvilket gjorde ham til klubbens bedst betalte spillere.
Den kontrakt var for en årrække siden, og i de senere år har der været et fokus på at nedbringe lønningerne.
Chelsea har givet deres spillere en relativt lav grundløn, mens der derimod har været en række bonusser at hente i form af gode præstationer.
Nu skriver The Athletic, at det også gør sig gældende for den nye kontrakt, som Reece James har skrevet under på, hvorfor anføreren er blevet en del af lønstrukturen i klubben.
Forsvarsspillerens grundløn er formentlig stadig blandt de højeste i klubben, og han vil nu kunne score endnu flere penge ved at spille mange kampe, levere gode præstationer og sikre, at holdet har succes.
Reece James reagerer på ny kontrakt
– I 2006 ankom en dreng til Chelsea med en drøm i sit hjerte, støvler for store til fødderne, men med tro på tingene fra starten. Skru tiden frem til 2026, hvor trøjen og ilden indeni er den samme.
– Denne klub opfostrede mig, formede mig og gav mig et sted, som jeg kan kalde for hjem. Gennem hvert opgør, hver kamp og hver time er jeg vokset.
– Nu fortsætter rejsen og drømmen er stadig intakt. Jeg har forlænget til 2032, og jeg bløder stadig blåt, skrev Chelsea-kaptajnen på sine sociale medier.
Samme dag forlængede han søster, Lauren, også sin kontrakt til 2030 med Chelsea.



















