Riemer på besøg: Tre FCM-spillere kan komme på landsholdet
Brian Riemer retter søndag blikket mod et afgørende opgør i Superligaen, når FC Midtjylland tager imod FC Nordsjælland på MCH Arena.
Kampen kan få stor betydning for den trup, landstræneren udtager tirsdag til Danmarks kommende playoff-kampe på vej mod VM.
Landstræneren har selv afsløret, at nogle af de sidste pladser i truppen endnu ikke er afgjort. Ifølge ham kan små detaljer i weekendens kamp blive afgørende, når han skal vælge mellem spillere til de sidste positioner.
Særligt tre navne tiltrækker opmærksomhed: Philip Billing, Mads Bech Sørensen og Victor Bak. Billing har masser af international erfaring efter flere sæsoner i Premier League, mens FCM-kaptajn Mads Bech Sørensen har imponeret med stabilt forsvarsspil.
Samtidig banker den unge venstreback Victor Bak på til en position, hvor Danmark er ramt af skader.
Både Victor Kristiansen, Joakim Mæhle og Patrick Dorgu døjer nemlig med skader, hvilket åbner døren for nye navne.
Derfor bliver søndagens kamp i Herning ikke kun vigtig i guldkampen i ligaen – den kan også blive afgørende for, hvem der får en plads på det danske landshold, når truppen offentliggøres tirsdag middag.
VM nærmer sig med hastige skridt. Nu tegner fodboldhistoriker Michael Kjærbøl et overblik over de største VM-skandaler gennem tiden. I dag handler det om historiens største farce af et VM. Læs mere.
Flere profiler misser FCM-kampen
Både FC Midtjylland og FC Nordsjælland må undvære flere profiler, når holdene mødes i Superligaen.
Hos gæsterne fra Farum er Noah Markmann, Nicklas Røjkjær, Ola Solbakken, Justin Janssen og Alexander Lind alle ude med skader.
FC Midtjylland er også hårdt ramt. Kevin Mbabu, Alamara Djabi, Ola Brynhildsen, Mikel Gogorza og Franculino Djú misser opgøret. Mbabu udgik desuden i europæisk kamp tidligere på ugen.
Nu er det kommet frem, at hele 17 spillere misser Liverpool-kampen denne søndag. Læs mere.

















