Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

299 millioner: Barcelona vil snuppe Tottenham-stjerne

13.03.2026 Kl. 10:33

Det sejler for tiden i Tottenham, hvor cheftræner Igor Tudor er kommet i voldsom modvind efter en meget svær start på sidelinjen.

I opgøret mod Atlético Madrid valgte cheftræneren at give debut til målmand Antonín Kinský, mens den normale førstemålmand Guglielmo Vicario måtte tage plads på bænken.

Men eksperimentet gik hurtigt galt. Allerede efter 17 minutter havde Kinský begået to fejl, der førte til mål, og Tudor valgte derfor at skifte ham ud igen.

Efter kampen forklarede kroaten, at udskiftningen var ment som en måde at beskytte målmanden på.

Samtidig er situationen kritisk i Premier League, hvor Tottenham stadig jagter årets første sejr og kun ligger lige over nedrykningsstregen.

Utilfredsheden breder sig også i truppen. Ifølge La Gazzetta dello Sport overvejer Vicario nu et skifte, og både Inter og Juventus følger målmanden tæt.

Italieneren er ikke den eneste, der skaber opmærksomhed hos de europæiske storklubber.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl tager temperaturen på det danske landshold, som møder Nordmakedonien den 26. marts i Parken. Bliv klogere på Brian Riemers muligheder lige her.

Barcelona på rov i Tottenham?

Ifølge Diario AS arbejder den catalanske storklub på at hente en formstærk spiller, der er på kontrakt i Tottenham.

Det drejer sig om forsvarsspilleren Luka Vuskovic, som har udviklet sig til en sand profil for HSV i denne sæson. Tyskerne har lånt spilleren i Spurs, hvor den unge kroat aldrig nåede at gøre sig gældende.

Nu er Blaugrana klar til at byde i omegnen af 300 millioner kroner for den 19-årige stopper, lyder meldingen fra det spanske medie således.

FC Midtjylland slog Nottingham Forest i Europa Leagues første ottendedelsfinale. Nu skaber midtjyderne store overskrifter i de engelske medier. Læs mere.

Planen er klar: Mohamed Salah forlader Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce