Dropper Real Madrid: Her er planen for Klopps sensationelle comeback
Verden troede, han var færdig med det daglige pres. At rollen som Head of Global Soccer hos Red Bull var det sidste stop før et roligt otium. Men nu er fodboldverdenen i undtagelsestilstand: Jürgen Klopp rygtes tættere på et sensationelt comeback end nogensinde før, og det er ikke nødvendigvis i den klub, alle forventer.
Efter ni legendariske år i Liverpool, hvor han transformerede klubben og vandt alt fra Champions League til Premier League, er tyskeren igen manden på alles læber.
Madrid-aftale eller tysk loyalitet?
I Spanien har rygtemøllen kørt i højeste gear. Meldingerne har lydt på, at Klopp allerede skulle have en forhåndsaftale på plads med selveste Real Madrid fra den kommende sommer. Men nu kaster det store tyske medie Bild en bombe ind i ligningen.
Ifølge Bild er en retur til den daglige trænergerning i en europæisk topklub nemlig slet ikke førsteprioritet for Klopp. Der er noget andet, der trækker mere i den karismatiske tysker.
Kilder tæt på Klopp peger nu på, at det tyske landshold er den destination, der virker “meget sandsynlig”. Planen er angiveligt, at Klopp skal overtage tøjlerne efter VM-slutrunden i Nordamerika denne sommer.
Klopp har altid nævnt landstrænerjobbet som en drøm, og han betragtes som den en af de få, der kan genoprette tysk fodbolds storhed.
Efter et år i Red Bull-koncernen er batterierne genopladet til en sidste, historisk mission.
Nu venter hele verden på det næste træk fra manden med det store smil og de vilde jubelscener. Bliver det de bonede gulve i Madrid, eller bliver det den ultimative genopbygning af det tyske landshold?
Pedro Neto skubbede bolddreng – nu reagerer UEFA. Læs mere her.



















