Chelsea-stjerne går amok på dansker
Der var tydelig frustration hos Enzo Fernández, da Filip Jørgensen begik en kostbar fejl i Chelseas 2-5-nederlag til Paris Saint-Germain i Champions League.
Argentineren reagerede rasende efter en situation, hvor Jørgensen mistede bolden i eget felt; en fejl der blev afgørende i opgøret.
PSG straffer Chelsea efter målmandsfejl
Kampen på Parc des Princes startede ellers dramatisk.
Bradley Barcola bragte PSG foran efter blot 10 minutter, før Malo Gusto udlignede for Chelsea.
Kort efter sendte Ousmane Dembélé hjemmeholdet i front igen, inden Enzo Fernández sørgede for en ny udligning.
Men så gik det galt.
En fejlaflevering fra Filip Jørgensen blev opsnappet, og Khvicha Kvaratskhelia fandt Vitinha, der elegant lobbede bolden i mål.
Kvaratskhelia lukkede kampen
I slutfasen kollapsede Chelsea helt.
Khvicha Kvaratskhelia gjorde det til 4-2 efter sin indskiftning, inden PSG også scorede til 5-2 i de døende minutter.
Dermed står Chelsea over for en kæmpe opgave i returopgøret på Stamford Bridge.
Fernández reagerede voldsomt
Ifølge London Evening Standard viser videoklip, der efterfølgende er gået viralt på sociale medier, hvordan Enzo Fernández reagerede kraftigt på Jørgensens fejl.
Midtbanespilleren sparkede bolden i retning af sin holdkammerat og råbte vrede gloser.
Et andet klip er også gået viralt.
Filip Jørgensen i modvind
Det er kutyme, at fodboldspiller takker de medrejsende tilhænger for støtten, men det ville Filip Jørgensen ikke til at starte med efter nederlaget i den franske hoveddstad.
I et klip på de sociale medier kan man tydeligt se, hvordan anfører Reece James gestikulerer, at danskeren skal tage del i den gestus, men det ignorerer den danske landsholdspiller.
Lige da han forlader banen, bliver han stoppet af Robert Sánchez, som hiver ham tilbage ind på banen, hvorefter danskeren kan tage del i klapsalverne til fansene.
Se situationen herunder:
Det blev ikke fanget af tv-kameraerne, men til gengæld har flere fans filmet sekvensen, og det er ikke faldet i god jord hos Chelsea-fansene, at Filip Jørgensen reagerede sådan efter en skidt kamp.
Beslutning vækker opsigt
Cheftræner Liam Rosenior havde valgt at starte med Filip Jørgensen i stedet for førstevalget Robert Sánchez.
Efter nederlaget er den beslutning nu blevet kraftigt kritiseret.
I weekenden skal The Blues møde Newcastle på Stamford Bridge, mens der er returkamp på tirsdag mod Paris Saint-Germain. Der spekuleres i, om Rosenior kan overveje en ændring i buret.
Casemiro har bekræftet sin afgang – nu forlader endnu en stjerne Manchester United. Læs mere her.



















