Aftale på plads: Ny drejning i Manchester Uniteds transferjagt
Manchester United har brug for en stor stjerne, der kan erstatte Casemiro til sommer. Den brasilianske midtbanespiller har for nylig annonceret, at han forlader De Røde Djævle efter sæsonen.
De nye medejere fra INEOS foretrækker talenter, der i forvejen har bevist deres værd i Premier League. Derfor er spillere som Carlos Baleba, Elliot Anderson, Adam Wharton og Sandro Tonali kædet sammen med klubben.
Men alle de omtalte stjerner ventes at koste en større bondegård, og derfor har klubben været nødt til at tænke i alternative løsninger.
En sådan en må Felix Nmecha fra Borussia Dortmund siges at være. Han har imponeret, siden han ankom til Bundesligaen.
Den 25-årige tysker er et produkt af Manchester Citys ungdomsakademi, og det blev til tre førsteholdskampe, inden han rykkede hjem. Først til Wolfsburg, og siden til Dortmund.
Den tyske midtbanespiller kan dække samtlige positioner på midtbanen, og i denne sæson har han desuden formået at tilføje målfarlighed til sit spil. Således er det blevet til fem kasser og tre oplæg.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Derfor er der naturligvis også behørig interesse fra flere klubber i Premier League, hvor også Manchester City og Chelsea nævnes på rygtebørsen.
Nu kan den tyske Sky-journalist Florian Plettenberg dog berette, at Dortmund er blevet enig om en forlængelse med midtbanespilleren. Den nye aftale løber frem til 2030.
– BREAKING: Borussia Dortmund forlænger Felix Nmechas kontrakt. Det er besluttet. Aftalen er på plads, efter at der er kommet et gennembrud i forhandlingerne med Sebastian Kehl (klubbens sportsdirektør, red.). Ny aftale ventes at gælde frem til 2030, skriver Plettenberg.
I tillæg beretter en af kollegerne på Sky, Patrick Berger, at Nmecha fremover vil være en af de bedst betalte spillere i Dortmund-truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Han vil blive en af de bedst betalte spillere i klubben. Det er et stort træk for Dortmund, der var bevidst om interessen fra flere topklubber i Premier League.
Den nye kontrakt betyder, at, selvom det ikke er umuligt med et skifte til sommer, ser det nu meget usandsynligt ud. Hvorom alting er, er Dortmunds forhandlingsposition styrket markant.
Dermed må det formodes, at Manchester United nu kigger andetsteds i jagten på en ny midtbanestjerne.



















