Medie: United med nyt og vildt kontrakttilbud til De Gea
Transferspekulationerne om Manchester United-keeperens fremtid fortsætter. Ifølge flere af de engelske og spanske medier har han endnu ikke besluttet sig for, hvor han vil spille næste sæson.
Real Madrid er meget interesseret i David De Gea, som angiveligt også har en stor drøm om at vende hjem til barndomsbyen Madrid, hvor mange af hans venner og familiemedlemmer bor.
Han er dog også opsat på at blive i Manchester United, hvor han udviklet sig til at være en af klubbens store stjerner.
Manchester United har tidligere tilbudt ham en kontrakt med en ugeløn på £200,000, men ifølge The Sun har de nu givet ham et nyt kontrakttilbud med en ugeløn på £250,000.
Selvom flere medier hævder, at lønnen ikke er afgørende, så vil han med denne ugeløn blive en af de bedst betalte i Premier League.