Sky: PL-gigant favoritter i Sterling-jagt
LÆS OGSÅ: LIVERPOOL FC REAGERER PÅ STERLINGS TRANSFERØNSKE
Flere engelske medier kunne i aftes berette, at Raheem Sterling angiveligt havde fortalt Liverpool, at han ikke ønsker at fortsætte i klubben.
Dette har naturligvis sat gang i spekulationerne omkring Sterlings fremtid, da de største europæiske klubber formentligt vil stå i kø for kantspillerens signatur.
Real Madrid har tidligere været nævnt som en seriøs bejler til Sterling, men ifølge Sky Sports, har Manchester City størst chance for at hente den lynhurtige englænder.
City skal angiveligt ønske at nedsætte sin gennemsnitsalder i truppen, der i denne sæson har ligget i underkanten af 30 år til visse kampe – blandt andet da man røg ud til FC Barcelona i Champions League.
Brendan Rodgers har tidligere udtalt, at han mener, at Sterling er 'den bedste unge spiller i Europa', hvorfor det forventes, at Liverpool ikke vil slippe Sterling billigt. Flere medier spekulerer i en pris på minimum 350 millioner kroner, hvis Liverpool skal slippe sin guldfugl.
LÆS OGSÅ: BENDTNER ALDRIG TIL PREMIER LEAGUE IGEN
Ifølge Sky er City favoritter foran Chelsea, Manchester United, Arsenal og Real Madrid, der også skal være interesserede i at hente talentfulde Sterling, der på trods af sine allerede 85 kampe for Liverpool FC, blot er 20 år.
Hvad mener du? Bør Liverpool FC sælge Sterling
