Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se videoen: Kinsky laver to kæmpe koks og bliver flået ud

11.03.2026 Kl. 07:43

Antonin Kinsky havde den værst tænkelige aften i målet for Tottenham tirsdag aften mod Atlético Madrid i Champions League.

Det var ellers en aften, der var startet forrygende for tjekken, som for en sjælden gangs skyld havde fået chancen i målet frem for Guglielmo Vicario.

Der var dog ikke spillet mere meget end fem minutter, da han koksede et udspark, som førte til 1-0-scoringen til Atlético Madrid.

Kort efter måtte han igen hente bolden ud af netmaskerne, men denne gang var det dog ikke hans skyld – i stedet havde en holdkammerat lavet en kæmpe fejl.

Tottenham-træner Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofekamp.

Mareridsaften for Antonin Kinsky

Helt galt gik det dog efter et kvarter for Antonin Kinsky, som lavede en gigantisk fejl, som gav Julian Alvarez et frit mål at score i.

3-0 til Atlético Madrid, og så tog Tottenham-træner Igor Tudor konsekvensen og flåede Antonin Kinsky ud efter blot 17 minutters spil.

Målmanden gik direkte i omklædningsrummet, hvor et par holdkammerater lagde armene omkring ham og forsøgte at trøste ham.

Kampen var blot Antonin Kinskys tredje i denne sæson – og 13. i alt for Tottenham.

Tottenham endte med at tabe kampen 5-2, og der venter nu et returopgør i London i næste uge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce