Fabregas så rødt i stort Chelsea-nederlag
Der var ikke meget at spille om i dagens kamp mellem West Bromwich og Chelsea på The Hawthorns – dog kunne West Bromwich sikre sig minimum en 14. plads med et eller tre point.
The Baggies tog føringen efter blot ni minutters spil, da Saido Berahino flot sendte bolden over i det lange hjørne.
Jose Mourinhos tropper kom aldrig rigtig i gang, og i det 29. minut gjorde Cesc Fabregas det endnu sværere for sine holdkammerater. Da der var dømt et frispark til West Bromwich, sparkede den spanske midtbanespiller bolden i hovedet på Chris Brunt og blev udvist.
Der skulle ikke gå lang tid i anden halvleg, før det også blev 2-0. Hjemmeholdet fik tildelt et straffespark, og Saido Berahino, som straffesparket også blevet begået imod, eksekverede sikkert fra straffesparkspletten.
Med en halv time igen lukkede og slukkede Chris Brunt med sin anden sæsonscoring til slutresultatet 3-0.