Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofe
Det kunne ikke være startet meget dårligere for Igor Tudor og Tottenham i tirsdagens Champions League-opgør på udebane mod Atlético Madrid.
Der var kun spillet 25 minutter af kampen, da det engelske mandskab var bagud 4-0, og Igor Tudor havde på det tidspunkt allerede flået målmand Antonin Kinsky ud.
Tjekken, som havde fået chancen i stedet for Guglielmo Vicario, havde lavet to kæmpe fejl, der kostede mål, og efter 17 minutter blev han udskiftet og gik direkte i omklædningsrummet.
Tottenham endte med at tabe kampen og har nu tabt sine seneste seks kampe på tværs af alle turneringer for første gang i klubbens historie.
Igor Tudor reagerer på sit job
Igor Tudor har stået i spidsen for klubben i fire af de kampe, men kroaten tords massiv kritik af ham, at han er den helt rette mand til at stå i spidsen for klubben fremadrettet.
– Jeg føler selvfølgelig, at jeg er den rette mand til Spurs-jobbet, men der er så mange problemer. Det er ikke let at forklare.
– Disse ting skal løses internt. Jeg kommer ikke til at tale om det i medierne.
– Det her handler ikke om mig. Vi har brug for at bevare roen. Mindre snak. Det er bedre at tale mindre. Nu er ikke øjeblikket til at give en stor forklaring, sagde kroaten til Sky Sports efter kampen mod Atlético Madrid.
Tottenham endte med at tabe 5-2 på udebane og får umanerligt svært ved at avancere til kvartfinalerne i næste uge.
I mellemtiden venter en kamp mod Liverpool i Premier League i weekenden.



















