Den danske ”One-Club Man”
Når de ”gamle” 1903’ere mødes en til den årlige fest på Lyngbyvej, den såkaldte ”Traditionsfest”, så er det med John Sølling Andersen som en af de centrale skikkelser. Festen var oprindeligt for tidligere spillere, trænere og ledere, som har deltaget i eller været omkring B.1903´s førstehold gennem årene. Senere hen blev det blevet udvidet til også at inkludere medlemmer med mere end 25 års medlemskab. Det er en rigtig god idé som alle klubber burde have. John Andersen har holdt velkomsttalen i efterhånden en årrække. Og viderefører på en måde derved sit faste, gamle erhverv i B.1903; som klubbens anfører og kulturbærer. Som skolelærer igennem mange år på Kongevejens Skole er han ”trænet” i at føre ordet, og det er garanteret ikke kedeligt (det var det sikkert heller ikke for eleverne før i tiden).
John Andersen er en af dansk fodbolds fine ”one club men”. Han voksede nærmest op i B.1903, eftersom faderen Egon var mangeårig ungdomsleder i klubben. Fra 1972 til 1985 blev det til ikke færre end 485 førsteholdskampe. John var et af de unge talenter der kom op fra ungdomsafdelingen i perioden lige efter 03’ernes gyldne år i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Mange af spillerne fra den store epoke blev professionelle, men der blev hurtigt etableret et nyt stærkt mandskab, der vandt sølv ved DM i 1972 og bronze i 1974. Efter en mellemsæson i 1975 løb 03’erne med guldet og DM-titlen året efter. Det var i et uhyre tæt opgør med Frem og KB.
Frem’erne havde faktisk guldet i hænde indtil sidste spilledag, men kiksede med 0-0 i Næstved, og så blev det Erik Dennungs mænd der tog titlen. Det var med spillere som bl.a. Per Poulsen, Thomas Larsen, Bent og Poul Kristiansen, politibetjenten Jørn Damm, bornholmske Niels Thorn m.fl. John Andersen var fuldkommen uundværlig som den gennemsolide højre back, der aldrig leverede en dårlig kamp.
Debuterede på absurd afbudsplaget landshold
Andersen spillede 8 U-landskampe for Danmark i perioden 1974-76, men det lykkedes desværre kun at vinde en enkelt.
Talentet var imidlertid så indlysende, at Rudi Strittich og DBU’s udtagelseskomité gav backen debut på A-landsholdet i efteråret 1975. Det skete under særdeles mærkværdige omstændigheder, idet UK modtog omkring rekordmange afbud til landsholdets EM-kvalifikationskamp i Barcelona mod Spanien. Omkring 15 mand meldte afbud. Selv i en tid hvor de bedste spillere kunne have vanskeligt ved at få fri, var omfanget af frameldinger fuldkommen absurd. Ingen sagde det højt, men baggrunden var spillernes ulyst til at tage til det uroplagede, Francostyrede Catalonien. Det blev kraftigt debatteret, om DBU burde undlade i det hele taget at stille op i Spanien, og selveste Anker Jørgensen gik i medierne og opfordrede landsholdet til at blive hjemme.
DBU måtte i realiteten stille med et ”vikarlandshold” med en række uprøvede spillere og nogle få rutinerede (bl.a. Henning Munk Jensen og Johnny Hansen). Det totalt undertippede danske landshold spillede, til almindelig forundring, en fremragende kamp, og var uheldige med at tabe 2-0. John Andersens tilstedeværelse skubbede Johnny Hansen op på midtbanen, og det var faktisk en overvældende succes. Det står der meget mere om i min bog ”Dansk fodbolds 110 bedste”.
Året efter medvirkede backen til en af epokens mest markante triumfer. Kurt ”Nikkelaj” Nielsen tog over som landstræner fra Strittich og kaldte til angreb. Det gav den – i 39 år – længe ventede udesejr over Sverige den 11. maj 1976. Det var efter dét opgør, at legendariske Gunnar Nu Hansen spolerede spændingen for tv-seerne ved, før den forskudte transmission, at afsløre resultatet. Sejren over ærkerivalen havde dengang kolossal betydning.
Siden fik John Andersen i alt 17 A-landsholdsoptrædener. I juni 1979 var han med til at slå Nordirland med 4-0 i Idrætsparken, i den EM-kamp der gav Preben Elkjær det helt store gennembrud.
Senere samme måned spillede Andersen sin sidste landskamp. Det var i 1-2-nederlaget mod Sovjet, der også var Kurt Nielsens sidste som landstræner. John Andersen bar da anførerbindet, hvilket er karakteristisk for den vellidte forsvarers store lederegenskaber og forbilledlige kammeratskab.
Samme år var John med til at vinde pokalturneringen. B.1903 slog i finalen Køge med 1-0 på et mål af Jens Sass Hansen.
Siden blev det til både ned- og opture i klubregi, inden støvlerne røg på hylden midt i 80’erne. Andersen nåede 485 1. holdskampe for 03’erne inden han blev træner i Ølstykke.
I tiden derefter har John Andersen været træner i en række forskellige klubber.
