Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Williams: Monk fortjener ny kontrakt

18.05.2015 Kl. 17:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Swanseas nederlag til Manchester City i går betyder, at man ikke længere kan gøre sig nogle forhåbninger om at nå europæisk fodbold til næste sæson, men klubben ender alligevel på en ottendeplads, som er den højeste placering, de nogensinde har opnået.

Det har uden tvivl gjort klubbens manager, Garry Monk, fortjent til at få forlænget sin kontrakt, hvis man spørger klubbens anfører, Ashley Williams.

– Det er, hvad han fortjener. Han blev ved med at drive os fremad, udtaler Ashley Willams ifølge BBC.

– Det vigtigste er, at vi bliver ved med at blive bedre for hvert år, og jeg synes, at vi i denne sæson virkelig har gjort fremskridt, fortsætter Williams.

Ifølge BBC er Swansea og Garry Monk begyndt at forhandle om en ny kontrakt.

Annonce