Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Stjerne stopper på det engelske landshold

10.03.2026 Kl. 16:10

Kyle Walker har netop annonceret, at han stopper sin karriere på det engelske landshold.

Det melder det engelske fodboldforbund på sin hjemmeside tirsdag.

Det sker efter 96 A-landskampe for The Three Lions.

– Jeg er ked af at træffe denne beslutning, men jeg er også meget stolt over, hvad jeg har opnået med England, lyder det fra Kyle Walker til forbundets hjemmeside.

Han har repræsenteret England ved fem store slutrunder og var med ved EM i 2021 og 2024 og nåede frem til semifinalen ved VM i Rusland i 2018.

Kyle Walker er 35 år, og han har nu indstillet sin landsholdskarriere. Den sidste kamp kom mod Senegal i Nottingham i sommeren 2025.

Walkers landsholdskarriere begyndte som teenager i 2009, hvor han fik sin debut for U19-landsholdet i et nederlag mod Spanien.

Blot få måneder senere var han med til U19-EM, hvor de unge løver nåede frem til finalen i Donetsk, men tabte til værterne fra Ukraine.

Herefter rykkede han forholdsvist hurtigt op på U21-landsholdet og blev udtaget til turneringens hold ved U21-EM i 2011.

Her fik den engelske landstræner Fabio Capello for alvor øjnene op for ham, og italieneren besluttede sig for at give en ung Kyle Walker A-landsholdsdebut i november 2011, hvor han erstattede sin nuværende træner i Burnley, Scott Parker, som indskifter i en kamp mod Spanien på Wembley.

Få dage senere fik han sin første plads i startopstillingen, da England mødte Sverige på Wembley, som blev besejret med 1-0. Her blev han kåret som kampens spiller.

Kyle Walker vil få en passende hyldest ved en af Englands landskampe efter sommerferien, melder fodboldforbundet.

Samtidig er det kommet frem, at Xabi Alonso har indgået en treårig aftale med europæisk storklub. Læs mere her.

Opdateres..

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce