Liverpool rykker tættere på sensationel Premier League-signing
Liverpool er rykket et skridt tættere på en stor signing i Premier League. Nu er spørgsmålet, om sportsdirektør Richard Hughes kan få den over stregen.
De røde fra Anfield er angiveligt på jagt efter Micky van de Ven fra Tottenham. Det var ventet, at hollænderen ville forlade Spurs til sommer, uanset hvilken række klubben spiller i næste sæson.
Skulle The Lilywhites rykke ned, ville det naturligvis sætte gang i en masseflugt. Men alene at misse europæisk kvalifikation ville også sætte gang i en større udvandring. Det kan dog stadig nås, såfremt klubben vinder Champions League.
Et sådant scenarie vil betyde, at klubben skal have tjek på sine regnskab, og det kan føre til spillersalg.
Van de Ven er en af klubbens mest værdifulde aktiver, og da Liverpool rygtes på vej mod en ny midtstopper, i og med, at Ibrahima Konaté står uden kontrakt til sommer, er det oplagt at kæde klubben sammen med hollænderen.
Mediet Football Insider kan fortælle, at Liverpools chancer for at hente spilleren nu er blevet forbedret, da FC Barcelona, der tidligere har været anset som den største konkurrent, er rykket videre mod nye transfermål.
Det hævdes, at catalanerne ikke har midlerne til at betale, hvad Spurs kræver for Van de Ven.
Spurs har angiveligt smidt et prisskilt i omegnen af 900 millioner kroner på hollænderen, men det er en pris, der ventes at dykke voldsomt, såfremt klubben i næste sæson spiller i The Championship.
Traditionsklub risikerer at starte næste sæson med minus 15 point. Læs mere her.



















