Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool-angriber på blokken i ny PL-klub

17.05.2015 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste sommer fuldførte Rickie Lambert sit ultimative drømmeskifte, da han skiftede Southampton ud med Liverpool, som er hans yndlingsklub.

Det har dog langt fra været en dans på roser for den kære Lambert, som ikke har haft det nødvendige niveau til at spille i en klub som Liverpool. Tre scoringer er det blevet til for den efterhånden 33-årige angriber.

De dårlige præstationer for drømmeklubben har rygtet ham væk fra klubben til sommer, og den seneste klub, der har meldt sig på banen til Lamberts signatur, er Bournemouth, som har sikret sig oprykning til Englands fornemmeste liga. Det skriver Daily Mirror.

Bournemouth-bossen, Eddie Howe, har tidligere udtalt, at han er på udkig efter britiske spillere med erfaring, som skal hjælpe dem med at overleve i Premier League.

Ydermere skulle Howe være af den mening, at Lambert vil danne en stærk angrebsduo med den lynhurtige Callum Wilson, som scorede 23 gange for The Cherries i denne Championship-sæson. 

Annonce