Se de vilde billeder: Maskeret tilhænger afbryder VAR
En maskeret tilhænger afbrød søndag en VAR-skærm i forbindelse med en kamp i Tyskland.
Da dommer Felix Bickel blev kaldt ud til sidelinjen for at undersøge, om der skulle tildeles straffespark i kampen mellem Preussen Münster og Hertha Berlin, var han lige pludselig ude af stand til at kunne se billederne.
Bickel afviste i første omgang at tildele straffespark, da Münsters Niko Koulis begik en forseelse på gæsternes Michael Cuisance. VAR-dommerne bad ham dog om at komme ud til skærmen for at kigge episoden nærmere igennem, hvilket han dog ikke fik lov til. En tilhænger af Preussen Münster havde inden da afbrudt skærmen.
Episoden faldt så heldigt ud, at der fra hjemmeholdets tilhængeres tribune blev fremvist et budskabsbanner med følgende tekst:
‘Træk stikket på VAR’.
VAR-stunt uden den ønskede effekt
Det viste sig dog, at teknologien holdt stand, og dermed forløb episoden ikke helt som håbet for hjemmeholdets tilhænger. Videodommer, Katrin Rafalski, endte med at træffe en afgørelse fra VAR-rummet i Köln.
Preussen Münster har efterfølgende bekræftet episoden. Man vil implementere midler, der i fremtiden skal forhindre lignende i at ske.
– I første halvlegs tillægstid mellem SC Preussen Münster og Hertha BSC, greb VAR ind omkring en kontroversiel episode i straffesparksfeltet. Men dommeren var ude af stand til at tjekke episoden på VAR-skærmen på stadion, fordi en maskeret tilhænger fra et aktivt fanafsnit illegalt trådt ind på banen og trak stikket på det tekniske udstyr.
– Beslutningen om at tildele straffesparket blev truffet af videodommer Katrin Rafalski i VAR-rummet i Köln. SC Preussen Münster beklager episoden og vil gøre alt, hvad der står i klubbens magt for at identificere gerningsmanden, skriver klubben på sin hjemmeside.
– Derudover vil øjeblikkelige foranstaltninger blive taget i brug for at forhindre lignende episoder i fremtiden. De indledningsvise undersøgelser indikerer, at det var en planlagt – et banner blev vist i hjemmeholdets afsnit kort efter den tekniske afbrydelse.
Münster endte med at tabe kampen i 2. Bundesliga med 2-1, efter at Hertha scorede det vindende mål i 93. minut via Martin Winkler. Gæsterne havde etableret sin føring via det meget omtalte straffespark i første halvlegs tillægstid, hvor Fabian Reese omsatte den store chance til mål. I anden halvleg udlignede Jannis Heuer, men det var ikke nok.
Skal Khvicha Kvaratskhelia til Premier League? Noget kunne tyde på det. Læs mere her.
Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.



















