Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i kaosset: Nu vil Real Madrid på rov i Tottenham

07.03.2026 Kl. 16:42

Tottenham er i kæmpemæssige problemer for tiden, hvor presset på cheftræner Igor Tudor er markant.

Klubben har endnu ikke vundet en kamp i Premier League i 2026, og den dårlige form betyder, at Spurs nu kun er ét point fra nedrykningsstregen.

Tudor overtog posten efter fyringen af Thomas Frank, men starten har været hård med tre nederlag i træk mod Arsenal, Fulham og Crystal Palace. Ifølge BBC planlægger klubben dog ikke at fyre kroaten foreløbig, selv om han primært ses som en midlertidig løsning.

Når The Lilywhites på et tidspunkt skal finde en permanent cheftræner, peger meget på Roberto De Zerbi. Italieneren, der tidligere har haft succes i Brighton og senest arbejdede i Olympique de Marseille, nævnes som favorit til jobbet.

Samtidig har klubbens danske sportsdirektør Johan Lange fået en ny rolle uden for klubben. Han er blevet en del af bestyrelsen i Hele Danmarks Klubhus, et projekt under DBU, der skal styrke fællesskab og udvikling i dansk fodbold – særligt for børn og unge.

På transferfronten sker der også ting og sager.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien. Her tager han temperaturen på landsholdstruppen, mens han peger på et problem for Brian Riemer.

Tottenham-spiller til Spanien?

En ny rapport fra Teamtalk peger på, at Archie Gray er et reelt emne hos mægtige Real Madrid.

Den 19-årige englænder har indtaget en stor rolle på det skadesplagede Spurs-mandskab i denne sæson, hvor talentet har optrådt på et væld af forskellige positioner.

I den spanske kongeklub ser de midtbanespilleren som et spændende projekt, der kan være med til at definere midtbanen i de kommende år.

Rygtet er opstået kort efter, at interessen for Rodri fra Manchester City er kølnet af. Spanske medier beretter, at prisen for Ballon d’Or-vinderen skulle være for høj, hvis man tager de 29-årige i betragtning.

Nu er det kommet frem, at Liverpool har truffet en beslutning vedrørende cheftræner Arne Slot. Læs mere.

Mikel Arteta i problemer: To Arsenal-stjerner skadet efter FA Cup-avancement

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce