Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Video: 12-årige Steven Gerrard i aktion

16.05.2015 Kl. 10:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det fantastiske klip nedenfor viser Liverpool-legenden i aktion for Whiston Juniors – som kun 12-årig.

Liverpool-fanen Melvyn Selder har delt sine videoer af Steven, der viser ham spille i Europa og løfte holdets vindende trofæ.

– Min søn spillede på samme hold, som Steven i Whiston Juniors, da de var 12. Jeg beholdt alle de månedlige magasiner med kamprapporter og omkring fire timers videoer, fra hvor jeg tog stilbillederne, sagde Melvyn Selder til Liverpool Echo om sine optagelser af Steven Gerrard og fortsatte:

– Jeg nød at se ham vokse op. Han var en fantastisk dreng på og udenfor banen. Han var et niveau over de andre, når de gjaldt fodbold. Han kunne vinde en kamp på egen hånd.

– Jeg kan huske, at hans ben var meget lange. Han var som en lille gazelle. Han var meget hurtig. Han efterlod de andre børn måbende efter det mål, han scorede i finalen. Han ville virkelig vinde og kunne ikke fordrage at tabe.

Og den erfarne ungdomstræner Hughie McAulet vidste, The Reds rådede over et særligt talent første gang, han så Gerrard spille.

McAuley arbejdede med Gerrard, fra da han var otte, da den unge Gerrard blev inviteret til The Reds' 'Centre of Excellence'.

– Det var Steve Heighway, Dave Shannon og jeg selv, der stod i spidsen for Livepool Centre of Excellence, fortalte McAuley Liverpool Echo.

– En ven af Dave var involveret i Whiston Juniors og havde anbefalet Steven til os.

– Hvad der slog mig første gang, jeg arbejede med ham, var hans attitude, hans selvtillid og hans personlighed. Selv i så ung en alder, skinnede det virkelig igennem.

– Han havde et naturligt talent. Han kunne slå lange afleveringer, han kunne spille kort, og han ville altid være den bedste. 

– Han var meget kompetitiv af en ungdomsspiller at være. Han havde en enorm sult. 

Se, videoen her:

 

 

Annonce