Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny cheftræner i Tottenham? Her er tre bud

07.03.2026 Kl. 09:38

Tottenham har foreløbig valgt at holde fast i cheftræner Igor Tudor, selv om starten på hans tid i klubben har været særdeles vanskelig.

Ifølge BBC har ledelsen i den nordlondonske klub ikke planer om at fyre kroaten lige nu, selv efter en række skuffende resultater.

Tudor overtog posten efter fyringen af Thomas Frank, men de første kampe har ikke givet meget optimisme. The Lilywhites har tabt alle tre Premier League-opgør under den nye træner, og holdet befinder sig nu faretruende tæt på nedrykningsstregen.

Senest blev krisen forværret med et 3-1-nederlag til Crystal Palace. Her bragte Dominic Solanke ellers Spurs foran, men et rødt kort til Micky van de Ven vendte kampen. Ismaïla Sarr udnyttede straffesparket og scorede senere igen, mens Jørgen Strand Larsen også kom på tavlen.

Trods den svære situation ventes Tudor stadig at stå på sidelinjen i den kommende kamp mod Atlético Madrid i UEFA Champions League. Dog tyder meget på, at han kun er en midlertidig løsning.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien. Her tager han temperaturen på landsholdstruppen, mens han peger på et problem for Brian Riemer.

Han kan blive den næste Tottenham-træner

I skrivende stund skulle der være en klar favorit til at overtage tøjlerne i den hvidklædte klub.

Det drejer sig om Roberto De Zerbi, der tidligere på sæsonen blev afskediget i Marseille. Italieneren har tidligere vist sine store kvaliteter som træner i Brighton – og nu skulle han være i dialog med skidtkørende Tottenham.

Herunder er tre alternativer til trænerposten, hvis klubben ender med at sige farvel til Igor Tudor før tid.

Ryan Mason
Den tidligere Spurs-mand er en af de mest sandsynlige kandidater til at overtage som cheftræner. Han har tidligere været konstitueret cheftræner hos Tottenham og kender klubben godt.

Hans første cheftrænerstilling i West Bromwich lød på en sejr i hver tredje kamp. Hvis han gentager samme succesrate i Spurs’ sidste ni kampe, kan holdet potentielt sikre nok point til at undgå nedrykning.

Mauricio Pochettino
Argentineren har en fortid i London-klubben, hvor han sensationelt førte holdet til Champions League-finalen i 2019. Pochettino er en taktiker af guds nåde, som ifølge Daily Express ville Pochettino kunne genoplive Spurs’ identitet og styrke både defensiv og offensiv struktur på den lange bane.

Sean Dyche
Sean Dyche er kendt som en struktureret og disciplineret træner. Her handler det i første grad om, at få styr på den defensive linje. Den tidligere Nottingham Forest-manager har bevist, at han kan få resultater med begrænsede ressourcer.

Dyche kan give Tottenham soliditet og organisation, men hans stil er mere pragmatisk end offensiv, hvilket kan ændre klubbens spilidentitet med det samme.

Andetsteds er det kommet frem, at et landshold har en ny chef på plads før VM-slutrunden denne sommer. Læs mere.

Micky van de Ven skaber ny uro i Tottenham – chokskifte på vej?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce