Kritisabel tendens: Nu holder topchefer møde
Du har helt sikkert lagt mærke til den stigende tendens med, at der er brydekampe i feltet ved næsten hver eneste dødboldsituation.
Det er noget, som en lang række toptrænere har reageret på og udtrykt stor kritik af, men hvad kan man gøre for at stoppe det?
Indtil videre er der ikke fundet en løsning på den kritisable tendens, men det bliver der nu arbejdet på.
For The Guardian kan således fortælle, at sportsdirektørerne i Premier League har holdt møde, hvor det har været et punkt på dagsordenen.
Læs alt om den enorme konsekvens, som en nedrykning vil få for Tottenham.
Et stigende problem i Premier League
De mange brydekampe i straffesparksfeltet har i denne sæson ført til ni straffespark for holdesituationer ved dødbolde. På samme tidspunkt i sidste sæson var det tal på fire.
Dommerne bliver i samme ombæring begrænset af, at det ikke er muligt at dømme frispark, når bolden ikke er i spil. Derfor bliver der skubbet og puffet inden frispark og især hjørnespark.
Nu vil tiden vise, hvorvidt der kan findes en løsning for at komme problemet til livs.



















