Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekstrem konsekvens af nedrykning for Tottenham

06.03.2026 Kl. 16:39

Det virker helt vildt at skulle skrive nedrykning og Tottenham i samme sætning, men det svært at undgå lige for tiden. 

London-klubben, der har en kæmpe omsætning, et af de mest moderne stadioner i verden og en af de dyreste spillertrupper overhovedet, er nemlig i overhængende fare for at rykke ned i denne sæson. 

Tag bare et kig på tabellen. The Lilywhites er nummer 16 i Premier League og har blot ét point ned til West Ham under stregen. Læg dertil, at det kun er blevet til tre point i de seneste ti kampe – suverænt dårligst af alle klubber. 

For første gang siden 2004 har klubben tabt fem ligakampe på stribe, og det er ikke blevet til en sejr i de seneste 11 Premier League-opgør.

Derfor er der også grund til at kigge på, hvad konsekvensen af en nedrykning vil være for Tottenham. 

Disse konsekvenser får en nedrykning

Ifølge BBC, der har regnet på det, kan det komme til at koste klubben op mod 2,2 milliarder kroner at ryge ud af Premier League i denne sæson. 

Billetomsætning: I gennemsnit koster det 654 kroner for en billet lige nu. Den pris vil man ikke kunne opretholde i The Championship.

TV-penge: Premier League har en yderst lukrativ tv-aftale, som sidste år betød, at Ipswich scorede flere penge end Barcelona. 

Kommerciel indtjening: Sidste år slog Tottenham rekord, da man indkasserede 2,3 milliarder kroner i kommercielle aftaler. Det vil være umuligt at få det samme i kassen ved en nedrykning. 

Spillerflugt: Der er mange spillere i klubben, der næppe har lyst til at spille en sæson i den næstbedste række, og de vil derfor forsøge at forlade klubben. 

Meldinger går på, at spillerlønningerne bliver reduceret med 50 procent i tilfælde af en nedrykning for Tottenham, men det vil slet ikke være tilstrækkeligt for at skabe overskud på bundlinjen. 

I det seneste regnskabsår havde klubben et underskud på 1,1 milliarder kroner. En nedrykning vil gøre det hele meget værre for Tottenham. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce