Real Madrid jagter stjernetræner
Tidligere på sæsonen blev Xabi Alonso fyret i Real Madrid, som er på jagt efter en permanent afløser, der skal tage over.
I første omgang har den tidligere landsholdsspiller Alvaro Arbeloa fået ansvaret, men han regnes ikke som en mand, der skal have den tjans på længere sigt.
Derfor er den sportslige ledelse hos den spanske kongeklub også på jagt efter en permanent træner, der kan føre klubben til de store titler, der er ambitionen.
Historisk set har La Liga-klubben ansat store navne som Zinedine Zidane, Carlo Ancelotti og José Mourinho, og noget tyder på, at man igen kigger efter et velkendt navn i topfodbold.
Real Madrid kigger mod Italien
For ifølge det italienske medie Corriere dello Sport er AC Milans nuværende cheftræner Massimiliano Allegri en mand, som Real Madrid overvejer at ansætte.
Den 58-årige italiener har i løbet af sin trænerkarriere blandt andet vundet seks italienske mesterskaber og fem italienske pokaltitler.
Størst succes havde han, da han stod i spidsen for Juventus i sin første periode fra 2014 til 2019.
Han har aldrig været træner uden for Italiens grænser, men det kan måske ændre sig til sommer, hvis han kan lokkes væk fra AC Milan, hvor han har kontrakt til sommeren 2027.
Danske William Osula er blevet historisk i Premier League med sin scoring mod Manchester United.



















