Gerrard eksploderer efter Liverpool-fadæse: Han skal have sparket
Liverpool led et overraskende 1-2-nederlag mod Wolverhampton på Molineux Stadium i tirsdagens sene Premier League-kamp.
Trods dominans i boldbesiddelsen skabte gæsterne få chancer, og hjemmeholdet tog føringen med en scoring fra Rodrigo Gomes. Mohamed Salah udlignede, men i overtiden sikrede André via Joe Gomez sejren til bundproppen.
Efter kampen kritiserede Arne Slot holdets gentagne pointtab mod lavere rangerede modstandere og påpegede, at forventningerne til Liverpool er højere.
Nederlaget sender et klart signal om, at The Reds må finde tilbage på sporet inden FA Cup-opgøret mod Wolves, der venter fredag.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen. Han peger på et problem for Brian Riemer.
Liverpool fortsætter turbulent sæson
Steven Gerrard leverede en skarp analyse til TV-stationen TNT Sports efter Liverpools 2-1-nederlag til Wolves.
– I 65 minutter var Liverpool desperate og virkelig dårlige. De skabte ikke nok, spillede ikke i det rigtige tempo og manglede kvalitet.
Liverpool-legeden foreslog samtidig ændringer på banen, hvor Rio Ngumoha kun får korte indhop, når Arne Slot skifter landsmanden Cody Gakpo ud på venstrekanten.
– Han er nødt til at starte Ngumoha nu. Han kommer ind og gør mere på kort tid, end Gakpo gør på 65-70 minutter.
Liverpool har allerede tabt fem kampe på mål i overtiden i denne sæson.
Efter FA Cup-opgøret fredag, så byder Galatasaray op til dans i næste uge, når første afdeling af Champions Leagues ottendedelsfinaler står for døren.


















