QPR: Austin bliver ikke billig
Selvom QPR har haft en meget skidt sæson, hvor de ikke formåede at blive Premier League, så har klubbens topscorer, Charlie Austin, haft en imponerende sæson, hvor han har fundet vej til netmaskerne 17 gange i Premier League.
Hans gode sæson har naturligvis startet rygter, hvor Liverpool og Southampton bliver meldt interesseret i den 25-årige englænder.
Derudover har QPR problemer med Financial Fair Play-reglementet, som betyder, at QPR kan blive nødt til at sælge ud, men det bliver ikke for enhver pris.
– Denne klub bliver ikke tilbudsspand. Charlie har haft en fantastisk sæson, da han har scoret 17 Premier League-mål i sin debutsæson i Premier League, fortæller Ferdinand til London Evening Standard.
– Han er nummer fire på topscorerlisten, og det er altså for et hold, der er rykket ned. Det er en fænomenal scoringsrate. Vi kan kommentere så meget, vi vil, men der vil komme bejlere. Der vil være mange interesserede.
– Kan vi beholde ham? Vi vil tage en snak med Charlie. Men det er op til ham og agenten, da de skal bestemme, hvad der er bedst for Charlie Autstin.
– Men jeg vil ikke begynde at snakke om hvilket beløb, vi vil have, fordi vi vil forsøge at beholde ham, sluttede Ferdinand.
Charlie Austin afviser bestemt ikke, at han tager turen med QPR ned i Championship, men han erkender, at klubben kan blive nødt til at sælge ham.