Arne Slot leverer pinlig undskyldning efter Wolves-fiasko
Liverpool fik et hårdt realitytjek, da holdet tirsdag aften måtte se sig slået 2-1 af bundproppen Wolverhampton på Molineux.
Nederlaget kom på et tidspunkt, hvor Merseyside-klubben ellers havde fundet rytmen med tre ligasejre i træk over Sunderland, Nottingham Forest og West Ham i Premier League.
På banen var billedet dog anderledes. Liverpool sad tungt på bolden, men tempo og præcision manglede i de afgørende øjeblikke. Midt i anden halvleg udnyttede hjemmeholdet deres chance, da Rodrigo Gomes elegant chippede bolden over Alisson Becker.
Kort efter svarede Mohamed Salah igen og udlignede efter en grov fejl i Wolves’ opspil.
I overtiden blev det alligevel værterne, der trak det længste strå. André sendte et skud afsted, som blev rettet af på Joe Gomez og snød Alisson. Tre point til Wolves – og et alvorligt skridt tilbage for Liverpool.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen. Han peger på et problem for Brian Riemer.
Liverpool-stjerner fejler totalt
Efter kampen sagde Arne Slot følgende ifølge Viaplay.
– Hvordan opsummerer jeg det her? Samme gamle historie.
– Mine forventninger har ændret sig gennem sæsonen, fordi jeg forventede mere af os, og hvad vi kæmper for nu. Men det er endnu et tilbageslag, og vi hjalp os ikke med dette resultat, slet ikke.
– De tabte point er en bekymring, fordi det ikke er første gang, vi har gjort det mod hold, der er på disse positioner.
– Men vi er ikke det første hold, der dropper point her, i sidste uge var det Aston Villa, ugen før Arsenal. Så Wolves har et godt momentum, lød det således fra hollænderen.
Nu er det kommet frem, at Igor Tudor er tæt på brutal fyring i Tottenham efter blot to kampe i spidsen for den kriseramte klub. Læs mere.



















