Gerrard om Liverpool-afsked: Jeg er ikke lavet af sten
Når Liverpool lørdag aften går på banen mod Crystal Palace, er det tid til at takke af, for en af Premier Leagues største profiler gennem tiderne, Steven Gerrard. Klublegenden over de fleste, skifter efter denne sæson til amerikanske LA Galaxy, hvor han skal tilbringe de sidste år han en stor fodboldkarriere.
Og Steven Gerrard kan ikke afvise at det bliver en emotionel aften, selvom han har bedt om at hysteriet omkring hans afsked, bliver holdt på et minimum. Gerrard har også skullet lægge øre til, at hans tidligere holdkammerat, Jamie Carragher, har drillet ham med, at han tror at Gerrard vil bryde sammen når han går fra banen.
– Jeg er ikke som ham (Jamie Carragher, red.), jeg er ikke lavet af sten, siger Gerrard.
– Vi må vente og se. Jeg er ikke normalt en der har let til tårer, men vi må vente og se. Men jeg synes dog ikke, at der er nogen skam i at fælde en tåre.
– Men når kampen slutter, glæder jeg mig til at sige farvel til fansene. Jeg ved, at kampen bliver sendt live, så det er også en god chance for at tage afsked med fans over hele kloden, slutter Gerrard.
Du kan følge med i Steven Gerrards afskedskamp lørdag klokken 18:30 fra Anfield.
