Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adebayor sviner bror: Han stjal min Zidane-trøje

11.05.2015 Kl. 01:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi har oversat hans opslag, der lyder således:

– Her er endnu en del af historien, som jeg har holdt for mig selv. Jeg føler, at jeg skal have det ud i dag. Jeg deler min historier her, fordi jeg tror, at man lærer noget af dem. Historien er til alle de anonyme, der læser dette. Den handler om en bror, som i dag siger, at jeg ikke er en god støtte for vores familie. Hans navn er Rotimi Adebayor. I en alder af 13 år gjorde han noget meget slemt. Han og jeg ved, hvad han gjorde. Derfor valgte mine forældre at sende ham til en landsby langt væk fra storbyen. Da jeg begyndte at få succes med min fodbold, tog jeg til Togo for at have ferie. På det tidspunkt kom en af mine mors venner fra landsbyen. Hun fortalte, hvor svært Rotimi havde det. Derfor sagde jeg, at de straks skulle få ham hjem. Jeg sørgede for, at han kom tilbage i skole. Det er normalt i min verden.

– I 2002 var jeg til AFCON (De afrikanske mesterskaber) i Mali, og jeg havde den store privilegium at bytte trøje med Marc-Vivien Foé. Må hans sjæl hvile i fred. Da jeg kom tilbage til Togo, havde jeg en sikker plads til trøjen. Min bror fandt den og solgte den videre.

– Da jeg skiftede fra Metz til Monaco, mødte vi Real Madrid i Champions League. Det var en af de smukkeste dage i mit liv, fordi jeg var så heldig at få en signeret trøje fra fodboldlegenden, Zinedine Zidane. Da jeg fik trøjen hjem til Togo fandt min bror den og solgte også den.

– I min tid i Metz tjente jeg omkring €15.000 om ugen. Jeg ville derfor give min mor noget unikt og takke hende for alt det hun har gjort for mig. Jeg besluttede mig derfor for at tage tre måneders løn og købe en Cartier-halskæde til en værdi af €45.000. Rotimi og hans venner lavede en plan og stjal det fantastiske smykke. De solgte den for godt €800. Da min mor og jeg fandt ud af det, sagde hun til mig, at jeg ikke skulle tage mig af det, fordi han var min lillebror.

– I mit hus har jeg et rum, hvor jeg har alle mine dyrebare ting. Jeg er den eneste, der har en nøgle til det rum, men det lykkedes min bror at få en nøgle, der kunne låse alle husets døre op. Han stjal drikkevare og andre ting fra det rum.

– Efter alt det her sagde vi til hinanden ”Blod er tykkere end vand”, og vi kom videre. Derfor besluttede jeg mig for at tage ham til det sted, hvor jeg startede min karriere i Frankrig. Jeg fik ham til et fantastisk akademi i Frankrig. I ved nok, hvordan den historie sluttede. Han stjal holdkammeraternes telefoner, og de tog ham væk fra akademiet. Han har fortalt mig, at han ikke stjal præcis 21 telefoner. Han mente, at det var et mindre antal, men er det acceptabelt? Han tilføjede også, at jeg skulle være glad, fordi han stjal fra mit rum. Jeg spurgte ham hvorfor, og han svarede: ”Fordi jeg er din bror”.

– Jacques Songo’o, som er en pensioneret camerouiansk fodboldspiller, havde også sin søn på akademiet og var gode venner med Rotimi. Jacques Songo’o var også en del af min fodboldudvikling og gav mig mange gode råd. Han ringede til mig, mens jeg var i Togo, og han lød rasende. Rotimi havde stjålet Jacques søns PSP. Hvordan kan man glemme en andens PSP i en taske og rejse fra Frankrig til Togo. Siden da har mit forhold til Jacques ændret sig, og han snakker ikke med mig eller min familie mere.

– Jeg var stadig i Monaco, da jeg indsamlede min holdkammeraters støvler, så jeg kunne give dem ud til folk hjemme i Afrika. Jeg havde en stor kuffert med støvler, som jeg tog med til Togo. Da jeg en dag ville give dem ud, var de væk. Senere fandt jeg ud af, at min bror stjal dem og solgte dem på et marked.

– En dag ringede min mor til mig om morgenen. Hun fortalte mig, at Rotimi havde fået et VISA, så han kunne tage til Dubai for at spille fodbold. Han skulle rejse med sin ven Kodjovi, og de skulle afsted samme dag, ellers kunne deres VISA blive suspenderet. Jeg spurgte en af mine venner om at finde nogle flybilletter til dem. Vi kunne ikke finde nogen på økonomi-klassen, så de fik til førsteklasse i stedet. Det var trods alt en mulighed for ham at få sin egen karriere i Dubai. Kun fire dage senere tog Rotimi hjem. Han forklarede, hvordan livsstilen i Dubai ikke passede til ham. Han sagde, at han ikke var fri, fordi det er et muslimsk land. Han kunne ikke drikke, feste eller kysse på piger offentligt..

Annonce