Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea laver historiens største underskud

27.02.2026 Kl. 15:13

UEFA har frigjort det regnskab, som Chelsea har leveret i 2024/25, og det er et historisk stort underskud, som The Blues står bag. Ingen anden engelsk klub har således nogensinde haft et større underskud – og set i hele fodboldverdenen er det kun Barcelona i 2021, der har haft et større underskud. 

3,03 milliarder kroner. 

Så meget lyder det samlede underskud før skat på for Chelsea i 2024/25-sæsonen, og det er der naturligvis forklaringer på. 

Tjener mindre end de andre engelske storklubber

The Blues kan slet ikke følge med Manchester City og Liverpool i forhold til at generere omsætning. Begge storklubber omsatte for mere end to milliarder kroner mere end London-mandskabet. 

På de kommercielle indtægter er klubben kun nummer 11 i Europa og er blandt andre overgået af Tottenhham, mens der er milevidt op til Manchester City. Derudover blev der også solgt langt mindre merchandise end de andre storklubber. 

Udgifterne er steget

Kun fem klubber i Europa har brugt flere penge på lønninger, som også er steget ganske markant, og i England er det kun Liverpool og Manchester City, der brugte flere penge på lønninger. 

Samtidig steg klubbens udgifter til transport, forsikringer, marketing, administration og lignende ting også markant. Derudover er der også brugt mange penge på at købe nye spillere. 

Chelsea regner med at overholde reglerne

Ifølge BBC mener klubben, at den stadig kommer til at overholde de økonomiske regler, der er sat, og at man ikke behøver at sælge stjernespillere for at få det til at ske. 

I sommeren 2025 fik klubben en heftig bøde af UEFA for tidligere at have overtrådt reglerne, og der bliver holdt nøje øje med, hvad der sker fremadrettet. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce