Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim tæt på nyt topjob

27.02.2026 Kl. 12:18

Manchester United valgte at afskedige Rúben Amorim efter en kaotisk start på sæsonen.

Den 41-årige portugiser nåede kun otte sejre i 31 kampe, hvilket fik ledelsen til at handle. Midlertidigt har Michael Carrick overtaget ansvaret, og han har indledt imponerende med 16 point på seks kampe, herunder sejre over Manchester City og Arsenal.

Det har sendt klubben op på fjerdepladsen i Premier League og tilbage i kampen om Champions League-pladserne.

Fyringen af Amorim koster dog dyrt. Ifølge troværdige kilder fra The Athletic og Daily Mail beløber udgifterne sig til omkring 135 millioner kroner, inklusive hans trænerteam.

Det markerer en massiv økonomisk pris for storklubben, selvom beslutningen har givet øjeblikkelig effekt på banen under Carricks midlertidige ledelse.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.

Rúben Amorim på vej til ny klub

Den tidligere succestræner i Sporting skulle dog allerede være på vej mod næste kapitel i trænerkarrieren.

Ifølge ESPN er portugiseren udset til at afløse José Mourinho i Benfica.

Kultmanageren blev i første ombæring hentet ind som en brandslukker, mens det nu bliver det øjensynligt Amorim, der skal lede storklubben fra Portugal fremadrettet.

Rúben Amorim har selv en fortid i Lissabon-klubben, hvor han spillede i sin aktive fodboldkarriere.

Andetsteds er det kommet frem, at Kasper Schmeichel meldes færdig på landsholdet. Læs mere.

Det slutter her: Mohamed Salah forlader Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce