Monk: Arsenal burde have udfordret Chelsea i år
Forud for mandagens Premier League-opgør mellem Arsenal og Swansea er sidstnævntes manager ude med roser til modstanderen. Arsenal har taget 37 point ud af de sidste 42 mulige og er for andet år i træk klar til FA Cup-finalen. Wengers tropper er i storform, og det går ikke ubemærket hen.
– De afslutter sæsonen stærkt og har gjort det siden årsskiftet. De må være lidt skuffede over, at de ikke startede sæsonen, som de slutter den. Måske kunne de have været lidt tættere på Chelsea, lyder vurderingen fra Monk. Wenger har også selv været ude og sige, at den dårlige sæsonstart er skyld i, at man ikke er tættere på guldet.
– Men de har haft en fantastisk sæson. Det er en talentfuld trup med bredde, specielt på de offensive pladser. Folk snakker om specifikke aspekter i deres spil, og hvad de har brug, men den trup, som Arsene er ved at bygge, vil blive en magtfaktor i de næste år.
Arsenal ligger á point med City i kampen 2. pladsen i Premier League, men London-klubben har en kamp i hånden.