Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor bombe før landskamp: Nu ryger Schmeichel på bænken

26.02.2026 Kl. 11:22

Der har været heftig kritik af Celtic-keeperen Kasper Schmeichel på det seneste, hvilket nu kan ende med at få store konsekvenser.

Den bundrutinerede keeper har haft nogle halvsløje præstationer for den skotske storklub, der er inde i en formkrise i den hjemlige og europæiske liga.

Det har fået Celtic-fansene til at sende en klar besked til klubben om førstemålmanden, der har kontraktudløb med Glasgow-klubben til sommer.

I mellemtiden lufter landstræner Brian Riemer tankerne omkring, at Frederik Rønnow kan få comeback i rødt og hvidt.

Men står det til en ekspert, så hersker der ingen tvivl om, hvem der skal stå mellem stængerne, når Danmark møder Nordmakedonien i playoff-kampen i næste måned.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kasper Schmeichel bliver vraget

TV2 Sport-eksperten Morten Bruun kommer nu med sit bud på, hvem der skal vogte buret for Danmark i næste måned.

Her er han sikker på, at Schmeichel bliver udtaget, men den 39-årige keeper kan godt begynde at indstille sig på en bænkplads.

– Det må blive de tre, som plejer at være med, hvis Filip Jörgensen er kommet sig over sin skade og er klar om en måned.

– Og så tror jeg, at Mads Hermansen kommer til at stå, som det ser ud lige nu. Nogle gange skal vi passe på med at komplicere tingene unødigt, jeg synes, det er den bedste, der skal stå, og ud fra det, jeg ser, er det min følelse og fornemmelse, at Hermansen er den bedste, lyder det således fra Morten Bruun.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.

Kasper Schmeichel færdig: Brian Riemer giver grønt lys til Frederik Rønnow

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce