Chido Obi tæt på chokskifte
Hvad er næste skridt for Chido Obi i Manchester United?
Den blot 17-årige angriber fik tidligere sin debut på førsteholdet, men spilletiden har været begrænset under både Rúben Amorim og Michael Carrick. I stedet har han fortsat sin udvikling på U21-holdet – og her leverer han et opsigtsvækkende svar.
Senest var han ustoppelig i 4-1-sejren over Leicester, hvor han scorede alle fire mål og dominerede med fart, fysik og nådesløst pres. Kampen kom i forlængelse af en stærk præstation mod Manchester City, hvor han også nettede i en 3-1-sejr.
Ifølge Manchester Evening News er staben yderst tilfreds med hans udvikling. Med mål på samvittigheden og selvtilliden i top ligner den tidligere Arsenal-frontløber nu en spiller, der for alvor presser på for en større rolle omkring førsteholdet.
Her er der dog lange udsigter, da det dyre indkøb i form af Benjamin Sesko indtager en plads som reserveangriber, da Carrick har foretrukket Bryan Mbeumo på toppen.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Chido Obi i chokskifte?
Ifølge The Mirror var der behørig interesse for den danske komet i vinter, men klubben fra den røde del af Manchester ville ikke slippe ham.
Det kan dog ændre sig markant til sommer, hvis danskeren ikke kommer tættere på førsteholdet. Her skulle planen være, at en udleje kunne komme i betragtning.
Chido Obi har leveret 14 scoringer i 30 kampe for De Røde Djævles U21-hold.
Nu er det kommet frem, at den danske angriber Mathias Kvistgaarden skaber store overskrifter i England. Læs mere.

















