Heroisk fighter fylder 55
Assistenttræneren for det danske landshold, Morten Wieghorst, fylder i dag 55 år.
Glostrupfødte Wieghorst er en helt særlig karakter i dansk fodbold. Han fremstår som en gennemsympatisk personlighed med en meget unik historie.
Morten blev født i Glostrup den 25. februar 1971. Gennembruddet som seniorspiller kom i Lyngby, hvor han faldt fint ind i den spillestil, der i generationer kendetegnede klubben; det polerede, tekniske kombinationsspil. Wieghorst var en kompetent midtbanetekniker med et formidabelt hovedspil. Med tiden udviklede han store lederegenskaber og også evnen til at skrue bissen på i modgang.
I 1991 var han med til at spille Viggo Jensens OL-mandskab til de Olympiske Lege i Barcelona, med en fantastisk 6-2-sejr på udebane mod Jugoslavien i Beograd. Det skal dog tilføjes, at 4 af de danske scoringer blev sat ind i de sidste 10 minutter, hvor hjemmeholdet forcerede offensivt for at vinde.
I OL-året blev Wieghorst solgt til skotske Dundee FC. Ikke just den mest oplagte destination for en ung, lovende spiller under udvikling. Men selv om danskeren var klasser over sine primitive medspillere, så gav de tre sæsoner hos The Dark Blues både hårdhed, erfaring og et springbræt til en langt større kontrakt i skotsk fodbold, nemlig med Celtic.
Kamp på liv og død
I 1994 havde Wieghorst fået debut på det danske landshold med en scoring i en testkamp mod Finland. I januar 1995 var han med til at vinde King Fahd Cup i Saudi Arabien. Morten blev indskiftet i begge de danske kampe ved den lejlighed, og mod værtsnationen scorede han til slutresultatet 2-0.
Fremtiden så lys ud, men skader ødelagde totalt hans to første sæsoner i Celtic. Efter en lang og sej genoptræning lykkedes det imidlertid at erobre en plads hos The Bhoys, og i 1997-98 spillede han en fremtrædende rolle i Celtics vellykkede attentat på Glasgow Rangers’ 9-årige monopol på det skotske mesterskab. Samme år var han del af den danske VM-trup ved slutrunden i Frankrig. Han blev desværre udvist mod Senegal efter at have været på banen i cirka 2 minutter. En ærgerlig dansk landsholdsrekord. Det røde kort var totalt misvisende.
Rollen på landsholdet var ret kategorisk som reserve. I Wieghorsts første 17 landskampe blev han indskiftet i de 13.
Modgangen med det uretfærdige røde kort var dog intet imod hvad der ramte den høje midtbaneviking i oktober 2000.
Efter et ildebefindende blev Wieghorst indlagt på Southern General Hospital i Glasgow. Her konstateredes det, at han havde det sjældne Guillain-Barré syndrom. Efter 3 ugers indlæggelse stod lægerne magtesløse, mens Mortens tilstand konstant forværredes. Han måtte i respirator og svævede i 10 dage mellem liv og død. Fighteren måtte kæmpe for sit liv, men selv efter at virussen var slået ned, måtte han lide under dens massive konsekvenser. Nervesystemet var nærmest kortsluttet og Morten måtte genvinde kontrollen over sin krop, helt fra scratch. Topidrætsmanden måtte sande, at han ikke længere kunne løbe, endsige gå, og alle legemlige funktioner måtte genindlæres, ligesom den gradvise fysiske progression hos en lille baby. Det blev Mortens livs kamp.
Fan-favorit
Med opbydelsen af nærmest overmenneskelige kraftressourcer overvandt Wieghorst døden og invalideringen, og fightede sig til et comeback for Celtic i november 2001. Året efter vendte han hjem til dansk fodbold for at indtage styringen på den centrale midtbane i Brøndby IF. Mange vil utvivlsomt have billedet af den ukuelige Wieghorst med blodig gaze om hovedet efter barske luftdueller.
I 2002 fik Morten landsholdscomeback med et indhop i en venskabskamp mod Skotland, og året efter blev han verdensberømt for at brænde et straffespark med vilje i en ligalandskamp i Iran. Den lille, uegennyttige protest mod en oplagt fejldom, blev belønnet med en international fair play pris i IOC-regi. I alt opnåede Morten 30 A-landskampe.
Det er ikke for meget sagt, at han blev en fan-favorit på Brøndby Stadion. Ikke mindst efter at BIF kunne hjemføre guldmedaljerne i Superligaen i 1995 og to pokaltitler i 2003 og 2005. I 2003 blev Wieghorst endda kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. Han stoppede som aktiv efter The Double triumfen i 2005.
Modigt fravalg
Det var ret oplagt at en central midtbanespiller med et så overlegent overblik og stærke lederegenskaber ville følge den aktive karriere op med at blive træner på topplan. Sådan blev det.
FC Nordsjælland ansatte Wieghorst som assistent for Johnny Petersen i 2006, og allerede året efter blev Morten cheftræner i Farums talentfabrik. Det blev en god sportslig periode for FCN med to pokaltrofæer i 2010 og 11, og da Kasper Hjulmand afløste i cheftrænersædet i 2011 blev Morten U-21 landstræner.
Nogle år som træner for AGF (2014-15) og AaB (2017-18) blev ikke den håbede succes, men i 2019 blev han ansat som assistent på landsholdet for sin forhenværende hjælpetræner, Kasper Hjulmand, en rolle der gav Wieghorst ro og perspektiv.
Da Hjulmand trak sig i 2024, blev Morten udnævnt som ny landstræner, men det stod hurtigt klart, at presset i den højprofilerede stilling ikke stemte med hans psyke. Heldigvis kendte Wieghorst sin begrænsning, og han indfandt sig på ny i assistentrollen. Det krævede mod at sige fra i forhold til det vigtigste og mest prestigefyldte job i dansk fodbold. Og det aftvinger samtidig stor respekt.



















