Cooper trækker stor kanin op af hatten til Brøndby-kampen
Brøndby møder Sønderjyske mandag i 21. runde, hvor cheftræner Steve Cooper skal rette op på en mareridtsstart i foråret.
Den walisiske træner har kun hentet syv sejre i sine første 15 kampe, hvor et skuffende pointsnit på 1,53 skriger til himlen. Samtidig har klubben fra Vestegnen ikke vundet i de seneste fem kampe, hvilket har sat den tidligere Nottingham Forest-boss under gevaldigt pres.
I skrivende stund indtager Brøndby tredjepladsen, som de kan sikre med en sejr eller en uafgjort i aften mod gæsterne fra Haderslev.
I den forbindelse er meldingen nu klar fra Steve Cooper, som trækker et es ud af ærmet.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Brøndby-stjerne vender tilbage
Waliseren løfter nu sløret for at Patrick Pentz er tilbage mellem stængerne.
– Pentz starter inde på mandag, forklarer han ifølge Tipsbladet og uddyber:
– Gavin (Beavers, red.), Thomas (Mikkelsen, red.) og William (Sonne-Scmidt, red.) har også fået det at vide. Det var en beslutning, vi traf hurtigt, så det er ikke nogen hemmelighed. Han er vores førstekeeper, men han har ikke været tilgængelig på grund af sin karantæne.
Selvom præstationerne har været godkendte fra den amerikanske reservekeeper, så må han nu igen se sig til takke med en plads på bænken.
– Jeg har haft en god samtale med Gavin om det, og hvad vi snakkede om, er mellem ham og mig, men det er dejligt at have Patrick tilbage i målet, afrunder Steve Cooper.
En stor racisme-sag har ramt Superligaen. Her kan du læse reaktionen fra en FCM-stjerne, der eksploderer af raseri.



















