FCK-chef fyret: Nu eksploderer Don Ø
Det er nu en kendsgerning, at FCK har fyret en ledende skikkelse.
Mandag morgen meddelte de forsvarende danske mestre således, at sportsdirektør Sune Smith-Nielsen har fået sparket.
Her kan du blive klogere på årsagen til fyringen.
Til netmediet Bold fortæller den tidligere direktør og formand i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, hvad han mener om FCK’s beslutning.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
FCK-fyring skaber debat
– Det har været soleklart længe, at det, FCK mister nu, er, at de har haft en dygtig udviklingsdirektør. Ham har de mistet. Så fik de en dårlig sportsdirektør. Ham har de også mistet. Så igen er det et ledelsesansvar. Det er synd for Sune. Det er synd for FC København. Så held og lykke med det.
Don Ø fortæller videre, at det tit og ofte kan være et problem med de interne forfremmelser i klubben, hvilket også var tilfældet med Smith-Nielsen.
– Han kunne have takket nej til jobbet. Men det er Peter-princippet om igen. Man tager de nemme løsninger, som man alt for tit har taget. Jeg har ikke noget imod, at man forfremmer dygtige mennesker internt, men jeg synes, det er synd at træde på en mand, der ligger ned.
– Man mister en dygtig mand i det job, han havde før og fik en utrolig dårlig sportsdirektør. Det er synd for Sune, og det er synd for FCK. Jeg er ikke overrasket, men jeg er igen træt af, at jeg skal kritisere. Fodboldkampe bliver vundet i bestyrelseslokalerne, afrunder Don Ø således.



















