Journalist: Liverpool enig med Barcelona
Glen Johnson står til at forlade Liverpool, når hans kontrakt udløber efter denne sæson. Derfor er Brendan Rodgers nu på jagt efter en erstatning.
I længere tid er man blevet sat i forbindelse med Martin Montoya, der ønsker et skifte væk fra den katalanske storklub grundet manglende spilletid.
Ifølge den engelske sportsjournalist, Duncan Castles, er man ikke langt fra at kunne lukke en handel. De to klubber er blevet enige om en pris på €10 millioner, og man har også forhandlet de personlige vilkår med Martin Montoya på plads.
Barcelona vil dog vente med at acceptere et bud, da aftalen også afhænger af Dani Alves, der har kontraktudløb efter denne sæson. Barcelona har tilbudt ham en kontraktforlængelse, men han holder sine muligheder åbne, hvilket forsinker en mulig Montoya-handel.