Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Så mange gange har jeg forsøgt at hente Gerrard

08.05.2015 Kl. 13:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På søndag tørner Chelsea og Liverpool sammen på Stamford Bridge, hvor Brendan Rodgers' tropper formentlig skal have de tre point, hvis de skal have forhåbninger om at stjæle fjerdepladsen for næsen af Manchester United.

Det bliver også Steven Gerrards sidste kamp mod en af de engelske storklubber i Premier League, og til dagens pressekonference blev Jose Mourinho spurgt ind til Liverpool-kaptajnen.

Jose Mourinho har altid været en stor beundrer af Steven Gerrard og fortæller også, at han har forsøgt at lokke ham væk fra Anfield flere gange.

– Når vi snakker om Liverpool, så er det min mulighed for at ære en mester som Steven Gerrard. Det er modstandere som ham, der gør mig til den manager jeg er. Jeg lærer af de bedste modstandere med de problemer, de giver mig. Han er helt sikkert en af mine yndlingsfjender, siger Mourinho og fortsætter:

– Jeg er meget ked af, at det er sidste gang, jeg spiller mod ham. Spillere som ham, gør mig til en god manager. Derfor er jeg ked af det. Jeg forsøgte at hente ham til Chelsea, Inter og Real Madrid. Måske kommer jeg til at møde Steven igen, hvis han en dag bliver Liverpool-manager, slutter portugiseren.

Annonce