Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedre end Bruno: Verdens bedste midtbanespiller siger 'ja' til United

20.02.2026 Kl. 07:29

Manchester United er klar til at gå amok på transfermarkedet i sommeren 2026.

De Røde Djævle har udpeget midtbanen som et område af banen, der skal forstærkes.

Ledelsen i Manchester United skal samtidig tage stilling til, hvem der skal tage over i klubben på permanent basis. Den midlertidige træner Michael Carrick har dog sparket døren ind med sine fem kampe i træk uden et nederlag.

Bellingham siger ja til United – på én betingelse

Artiklen fortsætter efter billedet.

UEFA har smidt fem klubber ud af Champions League.
Foto: IMAGO

Ifølge meldinger i den spanske presse har Jude Bellingham sagt ja til at skifte til Manchester United – på én betingelse.

Hvis Jürgen Klopp bliver træner for Los Blancos i den nærmeste fremtid, vil den engelske midtbanespiller nemlig gerne væk, og det skyldes, at han er bange for, at hans rolle bliver reduceret.

United er imidlertid klar til at bygge sit hold op omkring Bellingham, og her vil han blive regnet som en meget vigtig spiller.

Uniteds aktiviteter på transfermarkedet har ikke været til UG med kryds og slange i de seneste år. Det til trods for, at nylige tilgange, såsom Matheus Cunha og Bryan Mbeumo egentlig har leveret varen – og måske endda mere til.

Bellingham er bedre end Bruno Fernandes

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bruno Fernandes skifter klub, lyder det.
Foto: IMAGO

Der er ingen tvivl om, at Uniteds hidtil bedste signing i dette årti har været Bruno Fernandes. Portugiseren har haft stor indflydelse med 104 mål og 99 oplæg i 315 kampe.

Fernandes var 25 år, da han skiftede til United. Bellingham er blot 23 år nu. Den engelske stjerne har spillet 128 gange for Real Madrid i en relativ tidlig alder, og han har ligeledes været produktiv på banens sidste tredjedel med sine 44 mål og 32 oplæg.

Der er desuden stadig mulighed for, at han kan udvikle sig, men med tanke på, hvad han allerede har bedrevet i løbet af sin karriere, må han anses for at være en bedre signing end Bruno.

Har forsøgt sig før

Artiklen fortsætter efter billedet.

Stor kritik af Jude Bellingham.
Foto: IMAGO

Manchester United forsøgte også at hente Bellingham, da han blot var 16 år. Det var dengang, hvor norske Ole Gunnar Solskjær stod i spidsen for klubben. Det lykkedes som bekendt ikke.

United-legenden Bryan Robson spillede dengang en rolle i et forsøg på at lande Bellingham sammen med Eric Cantona og Sir Alex Ferguson.

– Det var meget skuffende. Vi var på Carrington, og Sir Alex Ferguson ankom lidt tidligere, end jeg gjorde, men Eric (Cantona, red.) og jeg mødtes med ham, hans mor og hans far, og vi snakkede løs. Det så meget lovende ud, og at han ville skrive under for Manchester United … men det viste sig, at Eric og jeg gjorde et elendigt stykke arbejde, da han i stedet skrev under med Borussia. Vi troede, at vi havde katten i sækken!

Den tidligere forsvarsspiller i United, Wes Brown, mener, at klubben bør gøre sit ypperste for at forsøge at hente Bellingham. Det er en spiller, der kan føre klubben frem til titler i både Premier League og Champions League, forklarer han.

– Jude Bellingham. Sikke en fantastisk spiller, og stadig i en så ung alder, at jeg tror, at han kan håndtere rampelyset, ansvaret på banen og være den type spiller på banen, når det er nødvendigt. Det er meget lig den måde, som Bruno spiller på for United nu, ved at tage ansvar i kampene.

– Selv når vi ikke spiller godt, så tager han ansvar. Nogle gange får han endda også på puklen for det. Jude er en fantastisk spiller, som helt bestemt ville gøre holdet bedre. 100 procent, siger Brown.

Bellingham, der har scoret fire mål i denne La Liga-sæson, befinder sig i øjeblikket på lazarettet med en skade, efter at han måtte udgå i den forgangne kamp mod Rayo Vallecano.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce