Statuen ved Stamford Bridge
Hvilken tidligere Chelsea topspiller har, som den eneste i historien, opnået den ære at få opstillet en statue af sig foran Stamford Bridge? John Terry? Nej. Frank Lampard da? Heller ikke. Svaret er Peter ”Ossie” Osgood, ”The King of Stamford Bridge”.
Osgood døde desværre alt for tidligt af et hjerteanfald i 2006. Han blev født på denne dag i 1947.
Ossie var oprindeligt brolægger, og han var en stor, stærk fyr der elskede de fysiske konfrontationer i modstandernes straffesparksfelt. Han havde et ualmindeligt stærkt hovedspil og et hårdt spark.
Under Tommy Docherty og siden Dave Sextons ledelse, havde Chelsea en stærk periode i starten af 70’erne med Osgood som barsk targetman og skarpretter. Når Alan Hudson og Peter Houseman sparkede dødbolde, var det bydende nødvendigt at sætte dobbeltmarkering på Osgood, der var mere end almindeligt vanskelig at tæmme i duellerne. Gang på gang dukkede hans krøllede hoved med de overdimensionerede bakkenbarter op og pandede bolden i kassen, til the Blues supporternes fryd.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Ossie medvirkede i høj grad til Chelseas triumf i Europa Cup turneringen for pokalvindere i 1971, der blev afviklet over to tætte opgør mod Real Madrid. Den første endte nemlig 1-1 og så måtte der en omkamp til i Piræus, som englænderne vandt med 2-1. Peter Osgood scorede i dem begge, og kæmpen fejrede det ene mål med en spontan flikflak. Sådanne målfejringer er jo ganske almindelige nu om dage, hvor folk hopper badutspring og laver håndtegn og hiver masker frem og alt muligt, men dengang var det forfriskende impulsivt.
Centerforwardens privatliv var dog også lovlig ”improviseret”. Han var udisciplineret og udsvævende. På et tidspunkt rygtedes det, at den store centerforward var ”man toy” for den indtagende amerikanske skuespillerinde, den nu afdøde Raquel Welch, som var overbevist Chelseafan. Playboylivsstilen kostede tre ægteskaber og desuden forholdet til Dave Sexton. Landstræner sir Alf Ramsey fandt heller ikke Osgoods udskejelser forenelige med en landsholdsplads. Det blev kun til 4 kampe for Three Lions.
Chelsea swingede imidlertid, og der var en hype og en vibe omkring holdet og klubben.
Som manager havde Dave Sexton sin spidskompetence i det taktiske, men i mandskabsbehandlingen kom hans meget restriktive og disciplinære grundsyn på kant med en række af spillerne. De mest oprørske krævede mere frihed under ansvar, men Sexton vægrede sig – nok i frygt for at løsere tøjler ville medføre rene bohême tilstande i klubben. Peter Osgood og midtbanedirigenten Alan Hudson kaldte til regulært spillermytteri, men Sexton havde bestyrelsen på sin side og vandt den interne magtkamp.
Rebellerne blev solgt – til klubtilhængernes store vrede og sorg. ”The King of Stamford Bridge” havde en kæmpe plads i hjerterne hos Chelseas fans. Da de personlige uoverensstemmelser og magtkampen i klubben faldt ud til managerens fordel, aktionerede supporterne i stort antal med demonstrationer ved stadion imod salget af Osgood til Southampton. Følgen blev imidlertid at Chelsea tabte sportsligt terræn. I 1973-74 sluttede klubben som nr. 17, blot et enkelt point fra nedrykning. Den hippe periode var forbi.
I 1978-79 vendte ”The Wizard of Os” tilbage til the Bridge for en kort bemærkning, for at forsøge at redde et nødstedt Chelsea fra nedrykning, hvilket dog ikke lykkedes.
Samlet set optrådte Ossie i 289 ligakampe for The Blues, og 105 scoringer blev det til i disse.
Efter karrieren drev han en pub med den tidligere medspiller Ian Hutchinson (manden der opfandt det lange indkast i moderne fodbold).
Peter Leslie Osgoods aske blev nedlagt på Stamford Bridge efter hans død i 2006.
