Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sepp Piontek er død: Nu reagerer DBU

19.02.2026 Kl. 11:11

Sepp Piontek er afgået ved døden efter kort tids sygdom.

Det bekræfter familien til TV 2. 

Den tidligere danske landstræner blev 85 år gammel, mens han i den grad satte sit aftryk på det danske landshold gennem tiden.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.

Sepp Piontek modtager hyldest

Peter Møller, fodbolddirektør i DBU, har kun rosende vendinger i retningen af den afdøde trænerskikkelse. Det beretter han i et skriv på DBU’s Facebook-side.

– Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at tidligere landstræner Sepp Piontek er gået bort.

– I 1979 blev Sepp Piontek udnævnt til landstræner for Danmark, og det blev starten på en ny epoke. Under Sepps ledelse tog det danske landshold store skridt fremad og kvalificerede sig til EM i 1984, hvor Danmark begejstrede hele fodboldverdenen med sit offensive og modige spil.

– Sepp stod også i spidsen for holdet ved VM i Mexico i 1986, hvor Danmark for første gang deltog ved en VM-slutrunde og skabte uforglemmelige øjeblikke med tre sejre i gruppespillet. Her står 6-1 sejren over Uruguay stadig lysende klart for alle os fodboldelskere.

– Hans betydning rækker langt ud over resultaterne alene. Sepp Piontek var med til at forme fundamentet for den kultur, professionalisme og tro på egne evner, som har været bærende for dansk landsholdsfodbold lige siden.

– Sepp vil for altid blive husket som en af de mest indflydelsesrige landstrænere i dansk fodbolds historie.

På PLBOLD sender vi de dybeste kondolencer til familien. Hvil i fred, Sepp Piontek.

Nu er det kommet frem, at Alexander Isak vender tilbage for Liverpool. Læs mere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce