FCK-transfer kollapsede - nu er der trist nyt
Krisen kradser i F.C. København (FCK), hvor en syvendeplads i 3F Superliga på ingen måde matcher ambitionerne.
Nederlaget til FC Nordsjælland i Parken forstærkede billedet af et mandskab i modvind, selv om holdet fortsat er tæt på en pokalfinale med 2-1-sejren over Viborg FF i første semifinaleopgør.
Midt i usikkerheden blusser transferrygterne op igen.
Simon Mignolet, der i dag vogter målet for Club Brügge, har tidligere været i dialog med FCK om et skifte.
I stedet hentede københavnerne Dominik Kotarski i PAOK FC, men nu svirrer spekulationerne igen om den rutinerede belgier.
Men han er ikke den eneste med Premier League-erfaring, der har været kædet sammen med klubben på det seneste.
FCK-emne er færdig for sæsonen
Ifølge The Shields Gazette har Eddie Howe nu bekræftet, at Emil Krafth er meldt ud i resten af sæsonen.
– Det tyder på, at hans sæson er slut, hvilket er et stort tab for os, lyder det fra Newcastle-bossen.
Vi skal helt tilbage til november 2025 for at finde den seneste kamp for forsvarsspilleren, der nu kommer til at være på lazarettet i endnu længere tid efter knæoperationen.
I efteråret var svenskeren rygtet til den danske hovedstadsklub, men forhandlinger blev aldrig til noget. Nu er de i den grad sparket til hjørne.
Nu er det kommet frem, at en stjernespiller forlader FC Midtjylland. Læs mere.


















