Jürgen Klopp tæt på Manchester United
Der hersker ingen tvivl om, at Jürgen Klopp har sat et markant aftryk på europæisk topfodbold.
Efter næsten ni år i spidsen for Liverpool takkede han af sidste sommer, mæt af triumfer og intense sæsoner.
Under hans ledelse vandt klubben fra Beatles-byen både Champions League og sit første engelske mesterskab i 30 år i Premier League.
I dag arbejder Jürgen Klopp som global fodbolddirektør i Red Bull-koncernen, hvor han rådgiver flere klubber, heriblandt RB Leipzig. Tidligere på året blev han igen kædet sammen med Real Madrid, som du kan læse mere om lige her.
Ifølge hans agent Marc Kosicke har interessen dog ikke manglet før interesseren fra den spanske hovedstad. Flere storklubber og landshold har sonderet muligheden for et samarbejde – herunder både England og USA.
Der var flere bemærkelsesværdige handler denne vinter i Premier League. Her det store overblik.
Jürgen Klopp afviste stort tilbud
For nuværende trives Klopp i sin mere strategiske rolle, men rådgiveren åbner for, at savnet af omklædningsrummet en dag kan trække ham tilbage på trænerbænken.
Et comeback kan derfor ikke udelukkes på sigt, mens der nu kommer nogle opsigtsvækkende detaljer om flere jobtilbud fra Premier League.
– Selv Chelsea og Manchester United henvendte sig, men Jürgen havde gjort det klart, at han ikke ville træne nogen anden klub i England. Disse forespørgsler bliver ved med at komme, fortæller agenten således.
Samtidig forlyder det, at Liverpool er tæt på at hente en stor stjerne, der skal afløse Mohamed Salah. Læs mere.



















