United-stjerne i vildt chokskifte til Real Madrid?
Er Manchester United på vippen til at vinke farvel til den allerstørste stjerne?
Bruno Fernandes har været en nøglefigur i evigheder for De Røde Djævle. Ifølge BBC Sport har den portugisiske kaptajn dog ingen planer om at forlade Old Trafford, selv om han tidligere har været jagtet af klubber fra Saudi-Arabien – heriblandt Al-Hilal.
Med kontrakt til 2027 indgår Fernandes centralt i klubbens genopbygning.
Dog melder TEAMtalk, at udenlandske klubber kan aktivere en frikøbsklausul på cirka 487 millioner kroner. Bayern München nævnes som en interesseret bejler, men aktuelt peger alt på, at United-anføreren bliver i Manchester.
Til sommer kan det hurtigt ændrer sig.
Det fortæller den tidligere United-skikkelse Rene Meulensteen til Metro, der mener, at Bruno Fernandes kunne være et emne i den spanske hovedstad.
Forlader han United?
– Jeg tror, der kan være tilfælde, hvor et andet hold, måske i Saudi-Arabien, kommer med et betydeligt beløb, fordi vi alle kender den økonomiske situation i United.
– Han har været trofast over for United i mange år nu, og han er muligvis deres bedste spiller gennem de sidste seks sæsoner. Han har bidraget meget, selv i dårlige tider for United, og han er den, der konstant har leveret varen.
– Hvis du spørger mig, så tror jeg, at hvis et hold som Real Madrid eller måske Barcelona kom med et tilbud, ville han måske blive fristet til at sige: ‘Hør her, det vil jeg gerne prøve’, lyder det fra Meulensteen, der afviser et skifte til en anden klub fra Premier League.
Andetsteds forlyder det, at Manchester United er klar til at plyndre Premier League for hele tre stjerner. Læs mere om den vilde transferplan lige her.
Historien gentager sig: Bayern München går på rov i Liverpool



















