Chok i Brøndby: Tæt på stor transfer
Det var svært at følge med i, hvad Brøndby IF foretog sig i det netop overståede transfervinduet.
Klubben fik tilgang af kollosalt mange nye spillere, men noget tyder på, at det ikke var alt, der lykkedes.
En opgørelse fra Transfermarkt viser, at telefonen hos fodbolddirektør Benjamin Schmedes var glohed.
Hele seks nye spillere skiftede til klubben i form af Bartosz Slisz, Ousmane Sow, Mads Frøkjær, Ben Godfrey, Mayckel Lahdo og Emmanuel Dennis. Både Godfrey og Lahdo er dog blot antaget på lejeaftaler sæsonen ud.
Men noget tyder på, at det kunne have været blevet til mere for Steve Coopers trop, som søndag indledte forårspremieren med en nullert hjemme mod Randers FC.
Bekræfter dialog med Brøndby
I det polske havde man nemlig udset sig en anden forsvarsspiller i form af Oskar Wojcik.
Og nu bekræfter Cracovias amerikanske ejer, Robert Platek, der altså ejer Wojcik, at der var dialog med drengene fra Vestegnen. Det gør han i et interview med det polske medie Goal.
Journalist til Platek: Der gik rygter om, at der var samtaler mellem jer og Brøndby om en transfer af Oskar Wójcik, fordi klubben har en amerikansk ejer (GFH, red.), som du kender. Er det sandt eller falsk?
– Ja og nej, siger han og bekræfter dermed, at der var snakke med Brøndby, siger Platek til mediet ifølge Tipsbladet.
I samme interview giver Platek dog udtryk for, at Wojcik på intet tidspunkt i transfervinduet signalerede, at han ønskede at skifte væk fra klubben. Det hævdes også, at Brøndby ikke var i nærheden af at diske op med den pris, som klubben fra Krakow forlangte.
Efter søndagens uafgjorte kamp mod Randers FC er Brøndby IF på tredjepladsen i Superligaen, hvor der er hele 11 point op til rækkens aktuelle tophold fra AGF, som mandag aften besejrede de fynske oprykkere fra OB med 2-1 på eget græs.
Jürgen Klopp overtager Real Madrid – og dermed er stjerne færdig i klubben. Læs mere her.


















