"Vi er desperate!": Thomas Frank millimeter fra fyring
Der er ikke meget at juble over for Tottenham-bossen Thomas Frank i disse dage.
Den tidligere Brentford-succestræner står i alvorlige problemer hos Spurs efter blot én sejr i de seneste ti Premier League-kampe, hvilket har sendt klubben ned på 15.-pladsen
Her befinder The Lilywhites sig kun seks point over nedrykningsstregen.
Presset intensiveres yderligere af skader, da Destiny Udogie er ude i fire-fem uger med en baglårsskade, mens Kevin Danso stadig kæmper sig tilbage.
Ifølge TEAMTALK kan et nyt nederlag mod Newcastle blive det afgørende for danskerens fremtid.
Thomas Frank sætter ord på skidt periode
På dagens pressemøde før mødet med Newcastle tirsdag, så har den danske cheftræner forholdt sig til situationen i det nordlige London.
– Der er ingen tvivl om, at vi er desperate efter at vinde kampe. Men der skal også være den der følelse af, at vi ikke har vundet nok, indleder han til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Måden jeg fungerer på, er, at hvis jeg ikke har vundet nok, så gør man alt, man overhovedet kan for at forbedre sig lidt mere. Man arbejder endnu hårdere. Det er måden, man kommer ud af svære perioder på, fortæller Thomas Frank således.
Andetsteds forlyder det, at Cristiano Ronaldo kommer til at vende retur. Det er nu bekræftet.
Arne Slot tæt på fyring: Nu eksploderer Liverpool-ekspert


















