Thomas Frank kan blive fyret i dag
Det er en dramatisk tid i Tottenham, hvor Thomas Frank kan stå foran sin sidste kamp som cheftræner for klubben, når Newcastle gæster det nordlige London i aften.
Den danske manager har blot hentet én sejr i de seneste ti Premier League-kampe, og Spurs ligger nu helt nede på 15.-pladsen, hvor der kun er seks point til den drabelige nedrykningsstreg.
Presset på Thomas Frank er enormt, mens skaderne hober sig op, da Destiny Udogie er ude i fire-fem uger med en baglårsskade, mens Kevin Danso stadig kæmper sig tilbage efter sin tåskade.
Et nederlag mod Newcastle kan ifølge TEAMTALK meget vel blive det afgørende for hans fremtid, og rygterne vil have, at Mauricio Pochettino står klar til at overtage, hvis det går galt.
Skæbnekamp venter for Thomas Frank
På mandagens pressemøde indrømmede Thomas Frank selv presset og behovet for et resultat.
– Der er ingen tvivl om, at vi er desperate efter at vinde kampe. Hvis vi ikke har vundet nok, må vi gøre alt, hvad vi kan for at forbedre os og arbejde endnu hårdere,” sagde han således.
Mens Tottenham stadig er videre i Champions League, har den svage form i ligaregi gjort, at klubbens overlevelse i Premier League nu er absolut førsteprioritet.
Tirsdag kan meget vel blive vendepunktet – eller enden på Thomas Frank-æraen i London.
Andetsteds forlyder det, at Cristiano Ronaldo kommer til at vende retur. Det er nu bekræftet.
Arne Slot tæt på fyring: Nu eksploderer Liverpool-ekspert


















