Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyster nyhed til Thomas Frank: Stjerne ramt af slem skade

09.02.2026 Kl. 17:13

Thomas Frank står i problemer til halsen i Tottenham, hvor situationen nu atter forværres.

Den danske manager hænger i en tynd tråd efter blot én sejr i de seneste ti Premier League-kampe, hvilket har sendt Spurs ned på en chokerende 15.-plads.

Afstanden til nedrykningsstregen er skrumpet til seks point, og presset vokser for hver runde.

Ifølge TEAMTALK kan et nyt nederlag i den kommende hjemmekamp mod formsvage Newcastle blive det sidste søm i kisten.

Nu er der endnu en skade, som Tottenham-lejren må forholde sig til.

Vinterens transfervindue bød på flere store handler i Premier League. Her er de tre største af slagsen.

Ham må Thomas Frank undvære

På klubbens hjemmeside bliver det mandag eftermiddag bekræftet, at en spiller kommer til at være på lazarettet i den kommende periode.

På Thomas Franks pressekonference før Newcastle-kampen lød det som følger:

– Desværre har Destiny (Udogie, red.) fået en skade i baglåret og vil være ude i de næste fire til fem uger.

Den danske cheftræner gav samtidig en opdatering om Kevin Danso, der slog sin tå i forbindelse med 2-0-sejren over Eintracht Frankfurt i Champions League.

– Han har været hos speciallægen. Det går fremad, men der går stadig flere uger, før han er klar til at spille, understreger Frank således.

I aften tager AGF hul på foråret i 3F Superliga-regi, når OB gæster Ceres Vejlby Park. Før opgøret har klubben fra Fredensvang været på rov hos en Superliga-konkurrent. Læs mere.

Efter fyring: Xabi Alonso skal til Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce